Velkommen til sheriffen.dk
Sheriffen.dk blev til for nogle år siden, da tre gutter besluttede sig for at lave en hjemmeside,
som skulle handle om fiskeri.
I samme forbindelse blev fiskeklubben Sheriffen grundlagt med sheriffen.dk som base.
For at det ikke bare skulle være en side kun til fangstrapporter, lavede vi en fiskekonkurrence
som fik det udsøgte navn Sheriffen Cuppen.
Cuppen strækker sig fra 1. marts til den 30. november hvert år.
Da vi mest fisker i ferskvand er det kun ferskvands fisk, som giver point i Cuppen.
Det er dog ikke alle arter som er med, vi har begrænset os til syv -
skalle, suder, karpe, brasen, aborre, sandart og gedde.
Sidste år (2004) var første år cuppen blev uddelt og Stefan var den første som fik æren af at løfte pokalen.
Udover Cuppen og fangstrapporter har vi på siden et forum, hvor vi skriver artikler,
som blandt andet handler om hvordan man laver boilies eller om hvordan man fangede sin største gedde eller karpe.
Det er også her man finder fiskeskrøner fra vandende, blandt andet historien om en kæmpe suder,
som blev fanget på en bambus kæp i en nordsjællandsk sø i det herrens år 1957 af en dengang 10 årig knøs.
På siden har vi profiler af de fiskepladser som vi bruger hyppigst, med billeder, tekst og kort.
For ikke at få for meget arbejde med siden har valgt at gøre adgangen til siden begrænset,
så den kun er for klubbens medlemmer.